

I seks år i træk påtog Shark House sig opgaven at servere en stor velsmagende og nærende caribisk burger. Mange festivaldeltagere husker den som det eneste de levede af under hele festivallen.
Nogle år har vi haft en vodkabar, andre år en kaffebar, og i mange år stod vi for en stemningsfuld restaurant med bar inde i back stage området.

Det har været sjovt, men også slidsomt. I 2008 har vi derfor valgt at holde en lille pause fra festlighederne.
Vi vil gerne her sige tak til alle de mange mennesker, som gennem årene har hjulpet os med at få det store projekt op at stå: kokkene, som har tilberedt de store mængder af mad inden festivallen, håndværkerne, som har bygget salgsstederne og restauranterne op og skabt den særlige Shark House stemning, alle de mange frivillige, som har knoklet løs med at tilberede, servere og sælge mad, vaske op og ikke mindst vende bøffer på trækulsgrillen og endelig nedpillerne, som med voldsomme tømmermænd har hjulpet med at pakke hele det store apparat væk igen.

2007 var det den vådeste festival i mands minde, vi havde bestemt ikke kun vejrguderne imod os, vi var også presset af at det ikke var alle medarbejderne som mødte op på deres vagter, så til alle jer som holdt ud og gav den en ekstra skalle: Respekt!


Marielundvej 16 · 2730 Herlev · tlf: 35 35 51 32 · info@sharkhouse.com