Jesper Dillon

Jesper Dillon

Jesper Dillon fik en brændende lyst til at blive kok, da han var i erhvervspraktik hos Jan Hurtigkarl i efteråret 1983. Ved Jan Hurtigkarls hjælp startede Jesper Dillon i mesterlære som kok i foråret 1984, hvor læretiden foregik i Restaurant Gilleleje havn, Restaurant Esben Snare for til sidst at slutte i Tivoli på Restaurant Divan 1, under den navnkundige Claus Christensen.

St. Croix
Christianssted på St. Croix

Efter endt læretid i efteråret 1987 skulle den store verden prøves af, og Jesper rejste til Coral Gables i Miami i 8 måneder, derefter videre til en af de tidligere Dansk Vestindiske øer, St. Croix, og blev der kok på restaurant ”Kendricks” i Christianssted i et år. I efteråret 1989 tog han til Laguna Beach i det sydlige Californien i 3 ½ år, hvor han arbejdede som souschef på det berømte Hotel Laguna. Hotellet var meget besøgt af diverse berømtheder og Jesper har bl.a. lavet mad til Steven Spielberg, Bette Midler, Magic Johnson og Bush senior. På hotellet blev der også lavet ”winemakers dinners” hvor de dygtige Californiske vinproducenter kom med deres ”Reserve” og Jesper og Co. kreerede så mad til disse aftener. Det blev til mange fine aftener med bl.a. den legendariske Robert Mondavi fra Napa Vally.
Jesper endte sit USA eventyr med at tage tilbage til Coral Gables i Miami, og arbejde et år som køkkenchef hos Søren Bredahl i restaurant ” Sorens's Food among the flowers”.

Tilbage i Danmark år 1993 startede Jesper med at arbejde med catering, hvor han lavede globalt inspireret mad i Danmarks Designskoles kantine på Østerbro. Efter 3 år med kantinedrift og catering søgte Jesper ind i A la carte køkkenet igen. Han opererede i køkkenet på den navnkundige Restaurant Barcelona på Nørrebro i knap 2 år.

Nu var lysten til at være køkkenchef i egen restaurant blevet for stor, så i 1999 slog Jesper dørene op for Shark House Deli. Der kunne man så komme ned hver dag og købe alle slags brød, specialiteter, kolde og varme retter og lækre salater. Om sommeren stod Jesper selv bag den store kulgrill i Blågårdsgade og serverede grillede caribiske specialiteter. Specialiteter med masser af smag af krydderier, i en blanding med sødt, chili og frugter. Alt sammen noget Jesper blev præsenteret for og begejstret af under de mange år i det sydlige USA og i Caribien

Shark House Deli'en i Blågårdsgade

Shark House Deli'en i Blågårdsgade

Delien havde hurtigt vokseværk og Jesper åbnede i år 2000 en Caribisk Fine Dining restaurant i Griffenfeldsgade. Denne restaurant opnåede også meget hurtig utrolig stor succes og opnåede 5 stjerne i både BT og Berlingske Tidende. Fordi vokseværket ikke ville stoppe, så fik Shark House delien også snart en lillebror i Istedgade. Men vokseværket ville stadig ingen ende tage i form af selskaber og catering, så derfor måtte Shark House finde større lokaler og et topmoderne køkken for at imødekomme den fortsat stigende popularitet.

Hyggestemning i restauranten

Hyggestemning i restauranten

Delierne blev afhændet og fra den nye adresse på Marielundvej i Herlev startede et helt nyt eventyr i 2005, hvor der udelukket bliver arbejdet med catering til firmaer og private. På Marielundvej er der også indrettet hyggelige selskabslokaler, så der er stadig mulighed for at få et Shark House totalarrangement.

Jesper Dillon i studiet med Kroman
Jesper Dillon i studiet med Kroman

I 2005 kunne man også møde Jesper på TV, da han var med i 8 programmer på TV2 Charlie med sin tidligere kollega Karsten Kromann, hvor han begejstrede seerne med ægte Caribisk mad og det Creolske køkken. Det er der efterfølgende også kommet en dejlig kogebog ud af - Kromanns Kogebog.

Jesper er en person med kærlighed og lyst til sit fag, og derfor har han altid travlt med at opfinde og videreudvikle indenfor køkkenets utallige facetter. Han arbejdede bl.a. i adskillige år på en chilisauce, som de mange deli-kunderne har haft fornøjelsen af at smage. Nu er Jesper så på utallige opfordringer begyndt at producere chilisaucen igen og regner med, den kan købes i udvalgte forretninger inden for nærmeste fremtid - Skulle De ønske en flaske eller 10, så bare ring eller mail til Shark House.

Til toppen...

Shark House catering og frokost ordninger

Shark House catering og frokostordninger

Marielundvej 16 · 2730 Herlev · tlf: 35 35 51 32 · info@sharkhouse.com