
|
Jesper Dillon Direktør og køkkenchef
Jesper er køkkenchef, konceptudvikler og arbejder tæt sammen med teamet af kokke. Han sikrer sig, at det gode og kendte Shark House vil fortsætte i skøn forening med alt det nye.
| Kærlighed og respekt I dag er Shark House et velfungerende og velrenommeret firma. Der med sin kvalitetsbevidste køkkenchef og sit kompetente kokke-team leverer smagsoplevelser, der sætter gang i fantasi og samtale over frokostbordet. Service, kvalitet, den store kærlighed til mad og respekt for faget er det, der kendetegner Shark House – hver gang vi leverer globalt inspirerede menuer til vores kunder.
In the beginning Det var Jesper Dillon, der i 1999 startede Shark House. Lysten og konceptet var gennem nogle år vokset frem og tog for alvor fart efter en del års ophold i Caribien og USA. Jesper Dillon så en klar mulighed for at udnytte sin faglige kunnen og mange erfaringer, der var kommet i bagagen efter de mange år i danske og udenlandske køkkener. Inspirationen skulle omsættes i Shark Houses globale madrepertoire.
De danske rødder Jesper Dillons egen karriere startede i efteråret 1983 som erhvervspraktikant hos Jan Hurtigkarl. Det var også Jan Hurtigkarl, der fik Jesper Dillon i mesterlære som kok i foråret 1984. Læretiden foregik i Restaurant Gilleleje havn, Restaurant Esben Snare for til sidst at slutte i Tivoli på Restaurant Divan 1 under den navnkundige køkkenchef Claus Christensen.
Christianssted på St. Croix I efteråret 1987 skulle den store verden prøves af, og Jesper rejste til Coral Gables, Miami i 8 måneder. Derefter gik turen videre til en af de tidligere Dansk Vestindiske øer, St. Croix, hvor han blev kok på restaurant ”Kendricks” i Christianssted i et år. I efteråret 1989 tog han til Laguna Beach i det sydlige Californien. I 3 ½ år arbejdede Jesper som souschef på det berømte og fashionable Hotel Laguna, hvor han har lavet mad til mange verdensstjerner bl.a. Steven Spielberg, Bette Midler, Magic Johnson, Georg Bush senior og den legendariske vinproducent Robert Mondavi fra Napa Vally.
USA-eventyret sluttede, hvor det startede i Coral Gables i Miami, som køkkenchef hos Søren Bredahl i restaurant ” Sorens's Food Among the Flowers”.
Shark House Deli Tilbage i Danmark år 1993 arbejdede Jesper med catering og globalt inspireret mad i Danmarks Designskoles kantine på Østerbro. Efter 3 år med kantinedrift og catering trak a la Carte køkkenet igen. Jesper blev kok på den ansete Restaurant Barcelona på Nørrebro i knap 2 år.
I 1999 kunne Jesper Dillon så slå dørene op til Shark House Deli. Den globale smag skulle nu udfolde sig. I Deli´en kunne man hver dag købe alle slags brød, specialiteter, kolde og varme retter og lækre salater. Og specialiteter med masser af aromatiske krydderier og fine smagsnuancer. Alt sammen noget Jesper blev præsenteret og begejstret for under de mange år i det sydlige USA og Caribien.
More Caribbean – more Deli Delien fik hurtigt vokseværk og Jesper åbnede i år 2000 en Caribisk Fine Dining restaurant i Griffenfeldsgade. Denne restaurant opnåede også meget hurtig utrolig stor succes og fik bl.a. 5 stjerner i både BT og Berlingske Tidende. Og fordi vokseværket ikke ville stoppe, så fik Shark House Deli´en også snart en pendant i Istedgade.
Frokost i fokus Shark House oplevede i perioden en enorm efterspørgsel efter catering. Og da det rygtedes fra mund til mund, at Shark House omsider lavede frokostordninger, steg efterspørgslen efter firmafrokost markant. Dermed opstod også behovet for større lokaler, som kunne huse et topmoderne køkken, hvor der kunne laves catering til både firmaer og private. Deli´erne blev skiftet ud med en ny adresse på Marielundvej i Herlev og der startede et helt nyt kulinarisk eventyr i 2005.
Også på TV I 2005 kunne man møde Jesper på TV, da han var med i 8 programmer på TV2 Charlie med sin tidligere kollega Karsten Kromann. Igen var det inspirationen fra alverdens køkkener og kulturer, der var på programmet. Ikke mindst den ægte Caribiske mad og det Creolske køkken var i fokus.
Shark House på Roskildefestivalen Seks år i træk påtog Shark House sig opgaven at servere en stor velsmagende og nærende Caribisk burger. Mange festivaldeltagere husker den som det eneste, de levede af under hele festivalen. Nogle år har Shark House også haft en vodkabar, en kaffebar og en stemningsfuld restaurant med bar inde i back stage området.
|